Kategorier

PROGRAM

↓↓↓ ENGLISH BELOW ↓↓↓

“Dido og Aeneas” er en fortælling om kærligheden mellem Dronning Dido af Karthago og Aeneas, prins af Troja. Efter Trojas fald er Aeneas, på Jupiters bud, på vej til Italien. En storm bringer hans skib ud af kurs, og sender ham til Karthago.
Dido er enke og har svoret, at hun aldrig vil forelske sig igen, efter hendes mand blev myrdet. Men Dido og Aeneas bliver hurtigt draget af hinanden. Dido er dog tilbageholdende, men i længden kan hun ikke modstå Aeneas. Det er der faktisk heller ingen grund til, for politisk vil en alliance mellem Troja og Karthago være en god idé. Men det hele får selvfølgelig ikke lov til at ende lykkeligt: En heks gør sit for at opretholde ordenen og adskillelsen imellem de to elskende. Hun får en hjælper forklædt som budbringer fra Jupiter til at beordre Aeneas at fortsætte sin planlagte færd – ellers vil Troja forgå…

SCENE 1

BELINDA
Bort du sorgens dunkle sky,

Lad den fra dit Åsyn fly.

Magt og hæder, fagre glæder

Dig Fortuna skænke vil,

Bort du sorgens dunkle sky

Bort du sorgens dunkle sky.

KOR
Bortkast sorgen                  

Glem din nød

Sorg formørker

ungdoms glød

SCENE 2

DIDO
Ah, ah, ah, Belinda Al min kval,

Min bitre pine, Al min kval,

Min bitre pine, Kan du ej forstå

Aldrig får jeg fred på jord.

Aldrig får jeg fred, Ak fred på jord,

For verden jeg min sorg betror,

Men ingen, Nej ingen,

Ingen må kende mine kval

SCENE 3

BELINDA 1
Tavshed blot din kval vil nære.

En helt så stolt gør hedt det blod som før var koldt.

BELINDA 2
Med ham et gyldent håb blev vagt,

Karthago slutte vil med Troja Pagt.

SCENE 4

BELINDA 2 + DIDO
Frygt ej, faren på din vej,

Du elsker ham. Han elsker dig.

Altid ædel, Altid rolig

Skæbnens anslag ej får bolig.

KOR
Amor vil på stien strø

Blomster af elysisk frø

SCENE 5

BELINDA
Se, se Aeneas er dig nær,

som Guder lig al sin færd

DIDO
Skæbnen skiller os ad.

AENEAS
Dido, jeg er din skæbne.

SCENE 6

AENEAS
For rigets skyld, ej for mig selv

Forbarm dig over Amors træl

Bring nu ej, i smertens ild,

en helt til fald, sæt Trojas fremtid ej på spil.

SCENE 7

BELINDA
Kom Amor, frem til sejr

I øjet står en ild,

Den flamme røber løgnen, tungen si’r.

ALLE

Kom Amor, frem til sejr

AKT 2

SCENE 8

OVERHEKSEN
Heksesøstre, Som med gys

Fylder vandreren ved månens lys

Der som hæse ravne skriger,

Suger trøst fra falden kriger

Kom frem! Kom frem! Kom på mit kald

Få del i det ry, der skal stå, når i flammer

forgår Kathago by

Kom frem …

HEKS 1
Tal leder, sig hvad vi skal

SCENE 9

OVERHEKS
Kathagos dronning, Står for fald

At styrte storhed, er vort kald.

Før aften skal hun styrtes ned.

Og miste alt sit liv – sin kærlighed.

KOR
Bla… 

OVERHEKS
For i nat skal hun dø

HEKS 1 + 2
Hør nu, hør nu, hvordan vi skal gør’.

OVERHEKS
Hør, Trojas prins er skæbnens bud:

Han til Italien, sejler ud!                       

De elskende er nu på jagt

HEKS 1
Hør! Hornet gjalder: Byttet nedlagt! 

HEKS 2
Men, straks derpå, Jeg som en gud

Forklædt til ham vil drage ud:

Gudernes lov er pligtens bud:

Han må forstå: I aften skal han stævne ud!

SCENE 10

HEKS 1 + 2
Men før hvor plan ta’r form:

Vi maner frem en storm!

Den jagt skal blive kort.

Vi driver snart dem bort.

SCENE 11

AENEAS  

Sang: Katinka – Lad dine hænder vandre.

Flydende skygger farver vores himmel

I nat, den trækker dig med sig

Den brænder sjælen inde

Men spillet bestemmer

Det smelter fra vores hænder

Flydende skygger på himlen

I nat

Kom, min skat, hæng dig fast

Lad gardinerne svæve i nat

Og månen følger med

Den lægger mig helt ned

Kom nu, min skat

Hæng dig fast i nat

La’ dine hænder

Vandre med mig

Ka’ du se

Jeg kommer?

La’ dine hænder

Vandre med mig

Ka’ du se

Jeg kommer?

Den reneste himmel, og jeg flyder med

Hvisker mit navn, når jeg skal af sted

Og jeg vil gi’ dig det hele

Og la’ alt andet stå helt stille

Den reneste himmel, og jeg flyder med

AENEAS + DIDO

La’ dine hænder

Vandre med mig

Ka’ du se

Jeg kommer?

La’ dine hænder

Vandre med mig

Ka’ du se

Jeg kommer?

La’ dine hænder

Vandre med mig

Ka’ du se

Jeg kommer?

SCENE 12

BELINDA
Skøn er du grønne, grønne sal

Du stille, stille bjerg og dal

Så skøn en dagSå stor en fryd

Diana selv med lyst svang her sit spyd

SCENE 13

AENEAS
Åh se             /se her/

Her på mit knækked’ sværd

et spiddet hoved af en kæmpe                

Hvis (hug)tænder overtrumfer

                      Dem som Venus jæger flænsed’.

DIDO
Se himlen mørkner

Se, se nu flammer lyn

Som bjergets ege rammer

SCENE 14

BELINDA 1 + KOR
Hast, hast til by   

Her findes intet ly for tordensky

Her er intet ly, så fly!

SCENE 15

HEKS 2
Bliv prins, og hør gudernes bud

Han/de byder dig: I nat sejl bort!

I aften skal du stævne ud

Og svigter du, vil guden straffe hårdt!

Han befaler: spild ej tid på kærlighed og elskovslyt –

Du må til Italiens kyst

Husk på dit medfødte kald

At modstå Trojas fald.

SCENE 16 / NO 28

AENEAS
Zeus har kundgjort mig sit byd

I nat vil flåden stævne ud

Men ak, men ak hvem kan på denne jord

Velskænke Dido trøstens ord

Før slukket hendes dybe savn

Så må jeg bort fra hendes favn

Ak, tung er skæbnens hårde slag

En lykke nat som dør ved dag.

Hør høje gud, jeg gør hvad du mig bød

Men vid, hellre ønsked jeg mig død

AKT 3

SCENE 17
Sailers dance.

SCENE 18

HEKSENE
Se,

Se, hvor flag og vimpler vajer

Ankret kastes, kølen nejer,

Solens blegt forræderisk glitrer

over vandets svigagtige sitren.

Vi hævn vil få

Hun skal forgå

Og Dido segner

Ho ho ho ho…

SCENE 19
OVERHEKS + HEKS 1
Vores næste skridt er med en storm

Sende hendes elsker bort over havet

Andres ulykker bringer os glæden tilbage.

For Dido skal dø i nat.

Ja, Dido skal dø i nat.

Ved Gry, Kathago skal brænde.

SCENE 20

DIDO

Belinda, ingen råd slår til –

Jord og himmel jeg anråbe vil!

Men jord og himmel hører ej min røst

Jord og himmel nægter mig trøst

Så skæbnen kun –

Da skæbnen kun står bag –

Anråber jeg i trods mod skæbnens slag.

BELINDA

Se, Dido, prinsen kommer dér.

Hans træk af sorg forgræmmet er.

De viser Jer, han end er tro.

AENEAS

Hvor skal jeg en udvej se?

Hør, hør mine ord, du må forstå

At gudens bud jeg følger, bort jeg må

DIDO

Ak, heltemod

græd blot din falske tåreflod

Hvor er den grumme morder stærk

Som tror at guder signe vil hans værk

AENEAS

Jeg sværger højt.

DIDO

Du sværger højt,

nej nej din dyre ed den tror jeg ej

Drag kun bort nu over sø

Og lad din stakkels Dido dø.

AENEAS

Skønt Guden har mig kaldt

Jeg bli’r

min kærlighed betyder alt

DIDO

Nej, følg den kurs din svaghed fandt

De bånd er brudt, som førhen bandt

Ingen anger vække kan

Din Didos slukte elskovsbrand.

For det er nok for mig

Hvad her er sket

Til at forlade mig

Var du beredt.

AENEAS

Trods gudens bud, jeg bli’r hos dig!

Jeg bli’r og flygter ej.

DIDO

Gå bort fra mig

Mit liv jeg tage vil, hvis ej du rejser din vej

BEGGE

Line taler, Torgunnur synger.

Jeg blir hos dig/Gå bort fra mig

SCENE 21

DIDO

Kun død, ak dig jeg venter på

Når han er væk, du komme må

SCENE 22

DIDO

Din hånd, Belinda,

Mørket falder,

Lad mig tvivle

ved dit bryst.

Jeg vil leve,

men døden tar mig

Kun i døden

kan jeg finde trøst

SCENE 23

ALLE

Sted mig till hvile i jordens skød,

Og lad ej min lod

Dig smerte,

Ej knuge i dit bryst.

Blot glem mig ej!

Forglem mig ej

Men gem ej i dit hjerte skæbnens vej.

/Forglem mig ej./

Men a-a-a-h

Glem min skæbnes vej.

SCENE 24
Med sorgtunge vinger,                               

amoriner kom,                    

med sorgtunge …

med drys af rosenblad,

ja, drys med roser

                      drys med roser

over hendes grav

sagte, sagte og blidt

                      som hendes hjerte,

                      lig’så blidt

Da våg, her hold vagt,

Våg ved denne grav, hold vagt

Og aldrig, aldrig

                      Den forlad.


ENGLISH VERSION

”Dido and Aeneas” is a love story between Dido, the widowed queen of Cartago, and Aeneas, prince of Trojan. After the fall of Trojan, Aeneas is on the command of Jupiter on his way to Italy. A storm breaks out and his ship is forces ashore on Cartago. Dido and Aeneas quickly becomes fond of each other, even though Dido promised never to fall in love again after her beloved man was murdered. In the end she’s not able to resist the attraction and there is no reason for it either as an alliance between Cartago and Trojan would be preferably. But as any other opera, the fortune doesn’t last. A witch does what stands in her power to maintain the order… and the rest of the story you’ll see for yourself… 

SCENE 1

BELINDA
Shake the cloud from off your brow,

Fate your wishes does allow;

Empire growing, pleasures flowing,

Fortune smiles and so should you.

CHORUS
Banish sorrow, banish care,

Grief should ne’er approach the fair.

SCENE 2

DIDO
Ah! Belinda, I am press’d

With torment not to be confess’d,

Peace and I are strangers grown.

I languish till my grief is known,

Yet would not have it guess’d.

SCENE 3

BELINDA 1
Grief increases by concealing,

Then let me speak; the Trojan guest

Into your tender thoughts has press’d;

The greatest blessing Fate can give

Our Carthage to secure and Troy revive.

SCENE 4

BELINDA 2 + DIDO
Fear no danger to ensue,

The Hero loves as well as you,

Ever gentle, ever smiling,

And the cares of life beguiling,

CHORUS
Cupid strew your path with flowers

Gather’d from Elysian bowers.

SCENE 5

BELINDA

See, your Royal Guest appears;

How Godlike is the form he bears!

DIDO
Fate forbids what you pursue.

AENEAS
I am your fate.

SCENE 6

AENEAS
If not for mine, for Empire’s sake,

Some pity on your lover take;

Ah! make not, in a hopeless fire

A hero fall, and Troy once more expire.

SCENE 7

BELINDA
Pursue thy conquest, Love; her eyes

Confess the flame her tongue denies.

ALL

Pursue thy conquest, Love; her eyes

ACT 2

SCENE 8

SORCERESS
Wayward sisters, you that fright

The lonely traveller by night.

Who, like dismal ravens crying,

Beat the windows of the dying,

Appear! Appear at my call, and share in the fame

Of a mischief shall make all Carthage flame.

Appear!

Enter Enchantresses

FIRST WITCH
Say, Beldame, say what’s thy will.

SCENE 9

SORCERESS
The Queen of Carthage, whom we hate,

As we do all in prosp’rous state,

Ere sunset, shall most wretched prove,

Depriv’d of fame, of life and love!

CHORUS
Bla…

SORCERESS
Tonight she shall die

TWO WITCHES
Tell us, how shall this be done?

SORCERESS
The Trojan Prince, you know, is bound

By Fate to seek Italian ground;

The Queen and he are now in chase.

FIRST WITCH

Hark! Hark! the cry comes on apace.

SECOND WITCH
But, when they’ve done, I, trusty Elf

In form of Mercury himself

As sent from Jove, shall chide my stay,

And charge him sail tonight with all his fleet away.

SCENE 10

TWO WITCHES
But ere we this perform,

We’ll conjure for a storm

To mar their hunting sport,

And drive ‘em back to court.

SCENE 11

AENEAS

There is a liquid sky all over the world
Tonight it comes for your body
It comes to set your soul alight
But cards have been dealt
From our hands they will melt
There is a liquid sky all over the world
TonightStep out my sweet one hang loose
Crystal cherry drapes who to choose
Where the moon rolling in
We can let our dream begin
Step out my sweet one
Step out and hang looseAll the cleared sky turns me on
You speak out my name long after I’m goneSo I give myself in and it will make me standing still
All a cleared sky turns me onTonightLet your fingers
Do the walking
Can’t you see
I’m coming
Let your fingers
Do the walking

SCENE 12

BELINDA
Thanks to these lovesome vales,

These desert hills and dales,

So fair the game, so rich the sport,

Diana’s self might to these woods resort.

SCENE 13

AENEAS
Behold, upon my bending spear

A monster’s head stands bleeding,

With tushes far exceeding

Those did Venus’ huntsman tear.

DIDO
The skies are clouded, hark! how thunder

Rends the mountain oaks a sunder.

SCENE 14

BELINDA 1 + CHOURS

Haste, haste to town, this open field

No shelter from the storm can yield.

No shelter from the storm can yield.

SCENE 15

WITCH 2
Stay, Prince and hear great Jove’s command;

He summons thee this Night away.

Tonight thou must forsake this land,

The Angry God will brook no longer stay.

Jove commands thee, waste no more

In Love’s delights, those precious hours,

Allow’d by th’Almighty Powers.

To gain th’ Hesperian shore

And ruined Troy restore.

SCENE 16

AENEAS
Jove’s commands shall be obey’d,

Tonight our anchors shall be weighed.

Exit Spirit

But ah! what language can I try

My injur’d Queen to pacify:

No sooner she resigns her heart,

But from her arms I’m forc’d to part.

How can so hard a fate be took?

One night enjoy’d, the next forsook.

Yours be the blame, ye gods! For I

Obey your will, but with more ease could die.

ACT 3

SCENE 17
Sailers dance.

SCENE 18

SORCERESS

See the flags and streamers curling

Anchors weighing, sails unfurling.

Phoebe’s pale deluding beams

Gilding o’er deceitful streams.

TWO WITCHES

Our plot has took,

The Queen’s forsook.

Elissa’s ruin’d, ho, ho!

SCENE 19

SORCERESS

Our next Motion

Must be to storm her lover on the ocean!

From the ruin of others our pleasures we borrow;

Elissa bleeds tonight, and Carthage flames tomorrow.

SCENE 20
DIDO

Your counsel all is urg’d in vain,

To Earth and Heaven I will complain!

To Earth and Heaven why do I call?

Earth and Heaven conspire my fall.

To Fate I sue, of other means bereft,

The only refuge for the wretched left.

BELINDA

See, Madam, see where the Prince appears;

Such sorrow in his look he bears

As would convince you still he’s true.

AENEAS

What shall lost Aeneas do?

How, Royal Fair, shall I impart

The God’s decree, and tell you we must part?

DIDO

Thus on the fatal Banks of Nile,

Weeps the deceitful crocodile;

Thus hypocrites, that murder act,

Make Heaven and Gods the authors of the Fact.

AENEAS

By all that’s good …

DIDO

By all that’s good, no more!

All that’s good you have forswore.

To your promis’d empire fly

And let forsaken Dido die.

AENEAS

In spite of Jove’s command, I’ll stay,

Offend the Gods, and Love obey.

DIDO

No, faithless man, thy course pursue;

I’m now resolv’d as well as you.

No repentance shall reclaim

The injur’d Dido’s slighted flame.

For ‘tis enough, whate’er you now decree,

That you had once a thought of leaving me.

AENEAS

Let Jove say

what he will: I’ll stay!

DIDO

Away, away! No, no, away!

AENEAS

No, no, I’ll stay, and Love obey!

DIDO

To Death I’ll fly

If longer you delay;

Away, away!…..

SCENE 21

DIDO

But Death, alas! I cannot shun;

Death must come when he is gone.

SCENE 22

DIDO

Thy hand, Belinda; darkness shades me,

On thy bosom let me rest,

More I would, but Death invades me;

Death is now a welcome guest.

SCENE 23

ALL

When I am laid in earth,

May my wrongs create

No trouble in thy breast;

Remember me, but ah! forget my fate.

SCENE 24

ALL

With drooping wings you Cupids come,

And scatter roses on her tomb.

Soft and gentle as her heart

Keep here your watch, and never part.

PÅ SCENEN / ON STAGE
Ingeborg Novrup Børch – “Overheks“
Josefine Weber Hansen – ”Belinda 2”, ”Heks 2”, Bratsch
Julie Holmegaard Schade – Accordion
Line Winther Olesen – ”Aeneas”
Maria Lundbak – Obo
Mikkel Nørgaard – Klarinet og basklarinet
Nanna Treu – Violin
Nina Smidth-Brewer – “Belinda 1“
Þórgunnur Anna Örnólfsdóttir – ”Dido”, ”Heks 1”

BAG OM SCENEN / BEHIND THE SCENE
Andreas Grønning Poulsen – Dokumentation
Anna Sofie Keller – Idé og instruktion
Freja Forsman – Producent
Josephine Lüdtke Zethsen – Koreograf
Maria Lundbak – Ensambleleder
Nanna Treu – Kostumier
Rikke Frigast Jakobsen – Dramaturg
Sofie Vestergaard Nielsen – Kommunikation
Sóley Freyja Eiríksdóttir – Kommunikation

Komponeret af Henry Purcell
Libretto af Nahum Tate
Oversat af Torben Krogh og Marianne Børch


TAK TIL…
– Anne Sofie Skjold Møller for smukke håndsyede blå sæt til musikere og produktion: https://www.instagram.com/a.skjold/
– Prag Copenhagen for farverige parykker
– KBH+ for lån af tid og lokaler
– Marianne Børch for oversættelse
– Snabslanten for rosende ord og økonomisk støtte