↓↓↓ ENGLISH BELOW ↓↓↓
“Dido og Aeneas” er en fortælling om kærligheden mellem Dronning Dido af Karthago og Aeneas, prins af Troja. Efter Trojas fald er Aeneas, på Jupiters bud, på vej til Italien. En storm bringer hans skib ud af kurs, og sender ham til Karthago.
Dido er enke og har svoret, at hun aldrig vil forelske sig igen, efter hendes mand blev myrdet. Men Dido og Aeneas bliver hurtigt draget af hinanden. Dido er dog tilbageholdende, men i længden kan hun ikke modstå Aeneas. Det er der faktisk heller ingen grund til, for politisk vil en alliance mellem Troja og Karthago være en god idé. Men det hele får selvfølgelig ikke lov til at ende lykkeligt: En heks gør sit for at opretholde ordenen og adskillelsen imellem de to elskende. Hun får en hjælper forklædt som budbringer fra Jupiter til at beordre Aeneas at fortsætte sin planlagte færd – ellers vil Troja forgå…
SCENE 1
BELINDA
Bort du sorgens dunkle sky,
Lad den fra dit Åsyn fly.
Magt og hæder, fagre glæder
Dig Fortuna skænke vil,
Bort du sorgens dunkle sky
Bort du sorgens dunkle sky.
KOR
Bortkast sorgen
Glem din nød
Sorg formørker
ungdoms glød
SCENE 2
DIDO
Ah, ah, ah, Belinda Al min kval,
Min bitre pine, Al min kval,
Min bitre pine, Kan du ej forstå
Aldrig får jeg fred på jord.
Aldrig får jeg fred, Ak fred på jord,
For verden jeg min sorg betror,
Men ingen, Nej ingen,
Ingen må kende mine kval
SCENE 3
BELINDA 1
Tavshed blot din kval vil nære.
En helt så stolt gør hedt det blod som før var koldt.
BELINDA 2
Med ham et gyldent håb blev vagt,
Karthago slutte vil med Troja Pagt.
SCENE 4
BELINDA 2 + DIDO
Frygt ej, faren på din vej,
Du elsker ham. Han elsker dig.
Altid ædel, Altid rolig
Skæbnens anslag ej får bolig.
KOR
Amor vil på stien strø
Blomster af elysisk frø
SCENE 5
BELINDA
Se, se Aeneas er dig nær,
som Guder lig al sin færd
DIDO
Skæbnen skiller os ad.
AENEAS
Dido, jeg er din skæbne.
SCENE 6
AENEAS
For rigets skyld, ej for mig selv
Forbarm dig over Amors træl
Bring nu ej, i smertens ild,
en helt til fald, sæt Trojas fremtid ej på spil.
SCENE 7
BELINDA
Kom Amor, frem til sejr
I øjet står en ild,
Den flamme røber løgnen, tungen si’r.
ALLE
Kom Amor, frem til sejr
AKT 2
SCENE 8
OVERHEKSEN
Heksesøstre, Som med gys
Fylder vandreren ved månens lys
Der som hæse ravne skriger,
Suger trøst fra falden kriger
Kom frem! Kom frem! Kom på mit kald
Få del i det ry, der skal stå, når i flammer
forgår Kathago by
Kom frem …
HEKS 1
Tal leder, sig hvad vi skal
SCENE 9
OVERHEKS
Kathagos dronning, Står for fald
At styrte storhed, er vort kald.
Før aften skal hun styrtes ned.
Og miste alt sit liv – sin kærlighed.
KOR
Bla…
OVERHEKS
For i nat skal hun dø
HEKS 1 + 2
Hør nu, hør nu, hvordan vi skal gør’.
OVERHEKS
Hør, Trojas prins er skæbnens bud:
Han til Italien, sejler ud!
De elskende er nu på jagt
HEKS 1
Hør! Hornet gjalder: Byttet nedlagt!
HEKS 2
Men, straks derpå, Jeg som en gud
Forklædt til ham vil drage ud:
Gudernes lov er pligtens bud:
Han må forstå: I aften skal han stævne ud!
SCENE 10
HEKS 1 + 2
Men før hvor plan ta’r form:
Vi maner frem en storm!
Den jagt skal blive kort.
Vi driver snart dem bort.
SCENE 11
AENEAS
Sang: Katinka – Lad dine hænder vandre.
Flydende skygger farver vores himmel
I nat, den trækker dig med sig
Den brænder sjælen inde
Men spillet bestemmer
Det smelter fra vores hænder
Flydende skygger på himlen
I nat
Kom, min skat, hæng dig fast
Lad gardinerne svæve i nat
Og månen følger med
Den lægger mig helt ned
Kom nu, min skat
Hæng dig fast i nat
La’ dine hænder
Vandre med mig
Ka’ du se
Jeg kommer?
La’ dine hænder
Vandre med mig
Ka’ du se
Jeg kommer?
Den reneste himmel, og jeg flyder med
Hvisker mit navn, når jeg skal af sted
Og jeg vil gi’ dig det hele
Og la’ alt andet stå helt stille
Den reneste himmel, og jeg flyder med
AENEAS + DIDO
La’ dine hænder
Vandre med mig
Ka’ du se
Jeg kommer?
La’ dine hænder
Vandre med mig
Ka’ du se
Jeg kommer?
La’ dine hænder
Vandre med mig
Ka’ du se
Jeg kommer?
SCENE 12
BELINDA
Skøn er du grønne, grønne sal
Du stille, stille bjerg og dal
Så skøn en dagSå stor en fryd
Diana selv med lyst svang her sit spyd
SCENE 13
AENEAS
Åh se /se her/
Her på mit knækked’ sværd
et spiddet hoved af en kæmpe
Hvis (hug)tænder overtrumfer
Dem som Venus jæger flænsed’.
DIDO
Se himlen mørkner
Se, se nu flammer lyn
Som bjergets ege rammer
SCENE 14
BELINDA 1 + KOR
Hast, hast til by
Her findes intet ly for tordensky
Her er intet ly, så fly!
SCENE 15
HEKS 2
Bliv prins, og hør gudernes bud
Han/de byder dig: I nat sejl bort!
I aften skal du stævne ud
Og svigter du, vil guden straffe hårdt!
Han befaler: spild ej tid på kærlighed og elskovslyt –
Du må til Italiens kyst
Husk på dit medfødte kald
At modstå Trojas fald.
SCENE 16 / NO 28
AENEAS
Zeus har kundgjort mig sit byd
I nat vil flåden stævne ud
Men ak, men ak hvem kan på denne jord
Velskænke Dido trøstens ord
Før slukket hendes dybe savn
Så må jeg bort fra hendes favn
Ak, tung er skæbnens hårde slag
En lykke nat som dør ved dag.
Hør høje gud, jeg gør hvad du mig bød
Men vid, hellre ønsked jeg mig død
AKT 3
SCENE 17
Sailers dance.
SCENE 18
HEKSENE
Se,
Se, hvor flag og vimpler vajer
Ankret kastes, kølen nejer,
Solens blegt forræderisk glitrer
over vandets svigagtige sitren.
Vi hævn vil få
Hun skal forgå
Og Dido segner
Ho ho ho ho…
SCENE 19
OVERHEKS + HEKS 1
Vores næste skridt er med en storm
Sende hendes elsker bort over havet
Andres ulykker bringer os glæden tilbage.
For Dido skal dø i nat.
Ja, Dido skal dø i nat.
Ved Gry, Kathago skal brænde.
SCENE 20
DIDO
Belinda, ingen råd slår til –
Jord og himmel jeg anråbe vil!
Men jord og himmel hører ej min røst
Jord og himmel nægter mig trøst
Så skæbnen kun –
Da skæbnen kun står bag –
Anråber jeg i trods mod skæbnens slag.
BELINDA
Se, Dido, prinsen kommer dér.
Hans træk af sorg forgræmmet er.
De viser Jer, han end er tro.
AENEAS
Hvor skal jeg en udvej se?
Hør, hør mine ord, du må forstå
At gudens bud jeg følger, bort jeg må
DIDO
Ak, heltemod
græd blot din falske tåreflod
Hvor er den grumme morder stærk
Som tror at guder signe vil hans værk
AENEAS
Jeg sværger højt.
DIDO
Du sværger højt,
nej nej din dyre ed den tror jeg ej
Drag kun bort nu over sø
Og lad din stakkels Dido dø.
AENEAS
Skønt Guden har mig kaldt
Jeg bli’r
min kærlighed betyder alt
DIDO
Nej, følg den kurs din svaghed fandt
De bånd er brudt, som førhen bandt
Ingen anger vække kan
Din Didos slukte elskovsbrand.
For det er nok for mig
Hvad her er sket
Til at forlade mig
Var du beredt.
AENEAS
Trods gudens bud, jeg bli’r hos dig!
Jeg bli’r og flygter ej.
DIDO
Gå bort fra mig
Mit liv jeg tage vil, hvis ej du rejser din vej
BEGGE
Line taler, Torgunnur synger.
Jeg blir hos dig/Gå bort fra mig
SCENE 21
DIDO
Kun død, ak dig jeg venter på
Når han er væk, du komme må
SCENE 22
DIDO
Din hånd, Belinda,
Mørket falder,
Lad mig tvivle
ved dit bryst.
Jeg vil leve,
men døden tar mig
Kun i døden
kan jeg finde trøst
SCENE 23
ALLE
Sted mig till hvile i jordens skød,
Og lad ej min lod
Dig smerte,
Ej knuge i dit bryst.
Blot glem mig ej!
Forglem mig ej
Men gem ej i dit hjerte skæbnens vej.
/Forglem mig ej./
Men a-a-a-h
Glem min skæbnes vej.
SCENE 24
Med sorgtunge vinger,
amoriner kom,
med sorgtunge …
med drys af rosenblad,
ja, drys med roser
drys med roser
over hendes grav
sagte, sagte og blidt
som hendes hjerte,
lig’så blidt
Da våg, her hold vagt,
Våg ved denne grav, hold vagt
Og aldrig, aldrig
Den forlad.
ENGLISH VERSION
”Dido and Aeneas” is a love story between Dido, the widowed queen of Cartago, and Aeneas, prince of Trojan. After the fall of Trojan, Aeneas is on the command of Jupiter on his way to Italy. A storm breaks out and his ship is forces ashore on Cartago. Dido and Aeneas quickly becomes fond of each other, even though Dido promised never to fall in love again after her beloved man was murdered. In the end she’s not able to resist the attraction and there is no reason for it either as an alliance between Cartago and Trojan would be preferably. But as any other opera, the fortune doesn’t last. A witch does what stands in her power to maintain the order… and the rest of the story you’ll see for yourself…
SCENE 1
BELINDA
Shake the cloud from off your brow,
Fate your wishes does allow;
Empire growing, pleasures flowing,
Fortune smiles and so should you.
CHORUS
Banish sorrow, banish care,
Grief should ne’er approach the fair.
SCENE 2
DIDO
Ah! Belinda, I am press’d
With torment not to be confess’d,
Peace and I are strangers grown.
I languish till my grief is known,
Yet would not have it guess’d.
SCENE 3
BELINDA 1
Grief increases by concealing,
Then let me speak; the Trojan guest
Into your tender thoughts has press’d;
The greatest blessing Fate can give
Our Carthage to secure and Troy revive.
SCENE 4
BELINDA 2 + DIDO
Fear no danger to ensue,
The Hero loves as well as you,
Ever gentle, ever smiling,
And the cares of life beguiling,
CHORUS
Cupid strew your path with flowers
Gather’d from Elysian bowers.
SCENE 5
BELINDA
See, your Royal Guest appears;
How Godlike is the form he bears!
DIDO
Fate forbids what you pursue.
AENEAS
I am your fate.
SCENE 6
AENEAS
If not for mine, for Empire’s sake,
Some pity on your lover take;
Ah! make not, in a hopeless fire
A hero fall, and Troy once more expire.
SCENE 7
BELINDA
Pursue thy conquest, Love; her eyes
Confess the flame her tongue denies.
ALL
Pursue thy conquest, Love; her eyes
ACT 2
SCENE 8
SORCERESS
Wayward sisters, you that fright
The lonely traveller by night.
Who, like dismal ravens crying,
Beat the windows of the dying,
Appear! Appear at my call, and share in the fame
Of a mischief shall make all Carthage flame.
Appear!
Enter Enchantresses
FIRST WITCH
Say, Beldame, say what’s thy will.
SCENE 9
SORCERESS
The Queen of Carthage, whom we hate,
As we do all in prosp’rous state,
Ere sunset, shall most wretched prove,
Depriv’d of fame, of life and love!
CHORUS
Bla…
SORCERESS
Tonight she shall die
TWO WITCHES
Tell us, how shall this be done?
SORCERESS
The Trojan Prince, you know, is bound
By Fate to seek Italian ground;
The Queen and he are now in chase.
FIRST WITCH
Hark! Hark! the cry comes on apace.
SECOND WITCH
But, when they’ve done, I, trusty Elf
In form of Mercury himself
As sent from Jove, shall chide my stay,
And charge him sail tonight with all his fleet away.
SCENE 10
TWO WITCHES
But ere we this perform,
We’ll conjure for a storm
To mar their hunting sport,
And drive ’em back to court.
SCENE 11
AENEAS
There is a liquid sky all over the world
Tonight it comes for your body
It comes to set your soul alight
But cards have been dealt
From our hands they will melt
There is a liquid sky all over the world
TonightStep out my sweet one hang loose
Crystal cherry drapes who to choose
Where the moon rolling in
We can let our dream begin
Step out my sweet one
Step out and hang looseAll the cleared sky turns me on
You speak out my name long after I’m goneSo I give myself in and it will make me standing still
All a cleared sky turns me onTonightLet your fingers
Do the walking
Can’t you see
I’m coming
Let your fingers
Do the walking
SCENE 12
BELINDA
Thanks to these lovesome vales,
These desert hills and dales,
So fair the game, so rich the sport,
Diana’s self might to these woods resort.
SCENE 13
AENEAS
Behold, upon my bending spear
A monster’s head stands bleeding,
With tushes far exceeding
Those did Venus’ huntsman tear.
DIDO
The skies are clouded, hark! how thunder
Rends the mountain oaks a sunder.
SCENE 14
BELINDA 1 + CHOURS
Haste, haste to town, this open field
No shelter from the storm can yield.
No shelter from the storm can yield.
SCENE 15
WITCH 2
Stay, Prince and hear great Jove’s command;
He summons thee this Night away.
Tonight thou must forsake this land,
The Angry God will brook no longer stay.
Jove commands thee, waste no more
In Love’s delights, those precious hours,
Allow’d by th’Almighty Powers.
To gain th’ Hesperian shore
And ruined Troy restore.
SCENE 16
AENEAS
Jove’s commands shall be obey’d,
Tonight our anchors shall be weighed.
Exit Spirit
But ah! what language can I try
My injur’d Queen to pacify:
No sooner she resigns her heart,
But from her arms I’m forc’d to part.
How can so hard a fate be took?
One night enjoy’d, the next forsook.
Yours be the blame, ye gods! For I
Obey your will, but with more ease could die.
ACT 3
SCENE 17
Sailers dance.
SCENE 18
SORCERESS
See the flags and streamers curling
Anchors weighing, sails unfurling.
Phoebe’s pale deluding beams
Gilding o’er deceitful streams.
TWO WITCHES
Our plot has took,
The Queen’s forsook.
Elissa’s ruin’d, ho, ho!
SCENE 19
SORCERESS
Our next Motion
Must be to storm her lover on the ocean!
From the ruin of others our pleasures we borrow;
Elissa bleeds tonight, and Carthage flames tomorrow.
SCENE 20
DIDO
Your counsel all is urg’d in vain,
To Earth and Heaven I will complain!
To Earth and Heaven why do I call?
Earth and Heaven conspire my fall.
To Fate I sue, of other means bereft,
The only refuge for the wretched left.
BELINDA
See, Madam, see where the Prince appears;
Such sorrow in his look he bears
As would convince you still he’s true.
AENEAS
What shall lost Aeneas do?
How, Royal Fair, shall I impart
The God’s decree, and tell you we must part?
DIDO
Thus on the fatal Banks of Nile,
Weeps the deceitful crocodile;
Thus hypocrites, that murder act,
Make Heaven and Gods the authors of the Fact.
AENEAS
By all that’s good …
DIDO
By all that’s good, no more!
All that’s good you have forswore.
To your promis’d empire fly
And let forsaken Dido die.
AENEAS
In spite of Jove’s command, I’ll stay,
Offend the Gods, and Love obey.
DIDO
No, faithless man, thy course pursue;
I’m now resolv’d as well as you.
No repentance shall reclaim
The injur’d Dido’s slighted flame.
For ’tis enough, whate’er you now decree,
That you had once a thought of leaving me.
AENEAS
Let Jove say
what he will: I’ll stay!
DIDO
Away, away! No, no, away!
AENEAS
No, no, I’ll stay, and Love obey!
DIDO
To Death I’ll fly
If longer you delay;
Away, away!…..
SCENE 21
DIDO
But Death, alas! I cannot shun;
Death must come when he is gone.
SCENE 22
DIDO
Thy hand, Belinda; darkness shades me,
On thy bosom let me rest,
More I would, but Death invades me;
Death is now a welcome guest.
SCENE 23
ALL
When I am laid in earth,
May my wrongs create
No trouble in thy breast;
Remember me, but ah! forget my fate.
SCENE 24
ALL
With drooping wings you Cupids come,
And scatter roses on her tomb.
Soft and gentle as her heart
Keep here your watch, and never part.
PÅ SCENEN / ON STAGE
Ingeborg Novrup Børch – “Overheks“
Josefine Weber Hansen – ”Belinda 2”, ”Heks 2”, Bratsch
Julie Holmegaard Schade – Accordion
Line Winther Olesen – ”Aeneas”
Maria Lundbak – Obo
Mikkel Nørgaard – Klarinet og basklarinet
Nanna Treu – Violin
Nina Smidth-Brewer – “Belinda 1“
Þórgunnur Anna Örnólfsdóttir – ”Dido”, ”Heks 1”
BAG OM SCENEN / BEHIND THE SCENE
Andreas Grønning Poulsen – Dokumentation
Anna Sofie Keller – Idé og instruktion
Freja Forsman – Producent
Josephine Lüdtke Zethsen – Koreograf
Maria Lundbak – Ensambleleder
Nanna Treu – Kostumier
Rikke Frigast Jakobsen – Dramaturg
Sofie Vestergaard Nielsen – Kommunikation
Sóley Freyja Eiríksdóttir – Kommunikation
Komponeret af Henry Purcell
Libretto af Nahum Tate
Oversat af Torben Krogh og Marianne Børch
TAK TIL…
– Anne Sofie Skjold Møller for smukke håndsyede blå sæt til musikere og produktion: https://www.instagram.com/a.skjold/
– Prag Copenhagen for farverige parykker
– KBH+ for lån af tid og lokaler
– Marianne Børch for oversættelse
– Snabslanten for rosende ord og økonomisk støtte
<3